Nye retningslinjer Corona, Nytårstaffel og God Jul/Godt Nytår

Kære Klubmedlemmer.

En vigtig melding om forskellige ting:

Corona/Covid

Så kom der nye stramninger fra Regeringen omkring Corona/Covid, der betyder, at al træning m.v. i indendørs idrætshaller skal lukkes fra onsdag d. 9. december frem til og med den 3. januar 2021.

Dette betyder, at badminton på Grønnevangskolen (Jespervejhallen og Østervanghallen) og Nødebo skole lukkes fra og med på onsdag den 9. december og frem til og med den 3. januar 2021.

Spillestederne lukker op igen efter juleferien mandag d. 4. januar 2021 med mindre, at de nu vedtagne restriktioner bliver forlænget. Klubben vil orientere nærmere herom, når den tid kommer.

Nytårstaffel

De seneste stramninger omkring Corona/Covid indeholder også en forlængelse af forsamlingsforbuddet på max. 10 personer frem til den 28. februar 2021. Dette betyder, at klubben må aflyse det traditionsrige festlige Nytårstaffel – desværre og mange gange ØV!

Jul/Nytår

Man må sige, at 2020 frem til nu har været et ”annus horribilis” og et år, hvor juleferien hurtigt har lagt sig ned over badmintonspillet.

Fra bestyrelsens side vil vi takke vores medlemmer for jeres store tålmodighed med tingenes tilstand. Vi vil ikke ønske jer ”God jul og god afstand”, men Glædelig Jul og Godt Nytår til alle !

 

Med venlig hilsen, bestyrelsen i Nødebo Badminton

 

Udskriv